DA /
Login

COVID-19 udbrud

Offentliggjort: 17. marts 2021

 

Kære Classic fællesskab

 

Som du ved, har COVID-19 allerede fået os til at aflyse mange Fjällräven Classic events i 2020. Men vi tror stadig på, at det bliver muligt i 2021, og vi glæder os meget til at møde jer på stierne.

 

Trekking og vandring i naturen er uden tvivl en af ​​de mest sunde aktiviteter, du kan foretage dig. Din udholdenhed og fysiske sundhed forbedres med regelmæssige vandreture. Også din mentale sundhed vil drage fordel af den friske luft, fuglenes kvidren og alle naturens farver.

 

Vi giver ikke op. Vores mission er at inspirere folk til at bruge mere tid i naturen. Lysere dage er forude, og vi vil komme til at vandre sammen igen. Indtil da, pas på dig selv, dine nærmeste og find rygsækken frem – stierne venter derude.

 

Vi planlægger at afholde Fjällräven Classic Danmark til juli (med start den 7. og 8. juli). Men med de nuværende restriktioner, tillader situationen os ikke at afholde turen. Derfor skal restriktionerne ophæves, hvis turen skal blive til en realitet. Men der er også andre begrænsninger, der skal overvejes, for dig som deltager; såsom rejserestriktioner, karantæne og vaccinepas.

 

Fjällräven har taget beslutningen om at tage det fulde ansvar, for alle de billetter, der allerede er solgt. Et tilbud sendes til alle billetindehavere, der forklarer deres muligheder.

 

Som en direkte konsekvens af dette, har vi valgt at stoppe alt salg af 2nd-hand billetter omgående. Hvis det er muligt, vil vi sælge flere billetter på et senere tidspunkt. Vi kontakter alle billetindehavere via e-mail med yderligere information. Og igen, så snart der træffes en endelig beslutning vedrørende Fjällräven Classic Danmark.  Indtil da – hvis det er muligt – fortsæt med at tage ud på vandrestierne!

 

Imens vil vi fortsætte med at opbygge et digitalt fællesskab, der kan inspirere dig til at komme mere ud i naturen. Bliv hængende!

 

Med venlig hilsen

Dit Fjällräven Classic Team.

 

 

Offentliggjort: 8. april 2020

 

Kære Fjällräven Classic fællesskab

 

I forbindelse med det nye danske forbud fra d. 6. april, mod store forsamlinger der gælder til og med august, har vi desværre ikke andet valg, end at aflyse Fjällräven Classic Danmark.

 

Vi er meget taknemmelige over det engagement vores trekking-fælleskab har vist os, og vi havde virkelig glædet os til at se alle jer, der skulle have deltaget i dette års Fjällräven Classic Danmark. Selvom trekking er en af de aktiviteter der bedst kan gennemføres med henblik på minimal spredning af virus, forstår vi fuldt ud, og respekterer det nye forbud.

 

Men bare rolig. Din billet til Fjällräven Classic Danmark 2020 overføres og er gyldig til arrangementet i 2021 i stedet.

 

Vi er forpligtet til at gøre vores del for at udjævne kurven og tager selvfølgelig vores ansvar på alle de måder vi kan. Men ligeså sikkert er det, at vi ikke stopper med at arbejde med vores mission – at inspirere til at komme ud i naturen. Derfor har vi allerede planlagt Fjällräven Classic Danmark 2021 i uge 27, d. 7-10 juli.

 

Vi håber inderligt, at du vil være med på disse datoer.

 

Hvis du af den ene eller anden grund ikke kan deltage i Fjällräven Classic Denmark 2021, har du to muligheder:

 

  • Du kan sælge eller give billetten væk til en der kan bruge den.
  • Eller du kan sælge den tilbage til os og få fuld refusion.

 

Vi sender yderligere oplysninger om dine muligheder sammen med eventuelle opdateringer af næste års event inden for fire uger.

 

For de resterende Fjällräven Classic-events, holder vi dig opdateret, efterhånden som tingene udvikler sig.

 

Med venlig hilsen

Fjällräven Classic Team

 

 

Offentliggjort: 13. marts 2020

 

Kære Fjällräven Classic fællesskab

 

På nuværende tidspunkt(CW11, 2020) aflyser vi ikke de Classic events, som vi har solgt billetter til. Hvis vi skal tage handling på grund af yderligere spredning af COVID-19 og/eller regler, der påvirker vores events på de planlagte datoer, udsætter vi eventen til en senere dato, i år eller næste år. Dine billetter vil være gyldige til de nye datoer.

 

Er du bekymret og ønsker du dermed ikke at deltage, henviser vi til vores Fjällräven Classic-gruppe på Facebook, hvor du kan sælge og købe billetter.

 

Billetter til Fjällräven Classic i USA, Hong Kong og Sydkorea vil blive sat til salg i første halvdel af maj. Yderligere information og en mere detaljeret tidsplan vil blive offentliggjort i løbet af april.

 

Fjällräven følger udviklingen både globalt og i de specifikke områder, hvor vi har events. Vi fortsætter under ingen omstændigheder med vores events, hvis vi ser, at de kan bringe sundheden eller sikkerheden i fare for vores deltagere, frivillige eller ansatte. Naturligvis overholder vi alle regler eller forskrifter, der er udstedt af myndigheder i de områder, vi opererer.

 

I samarbejde med vores kinesiske partner har Fjällräven International besluttet, ikke at gå videre med planlægningen af Fjällräven Classic Kina 2020. På grund af den nuværende situation og dens virkninger, annulleres eventen i 2020, og vi vil derfor ikke sælge billetter til i år. Årsagen er den globale usikkerhed og den tidsplan, vi skal følge for at levere en event, der imødekommer vores, og deltagernes berettigede forventninger.

This site is using cookies for a better experience. By using this website, you agree to our data protection policy and cookie policy. Please read our data protection statement for more information.